y-stole-hjemmetY-stolen blev designet i 1949 af Hans Jørgensen Wegner. Siden dengang har Carl Hansen & Søn produceret den, og den er stadig den dag i dag designerens mest berømte værk. Samtidig er den også et stærkt varetegn på dansk design stil. Stolen er på mange måder blevet revolutionerende for andre stoledesigns rundt omkring i verdenen.

Så snart man ser designikonet, finder man hurtigt ud af, hvorfor den har fået sit navn. Den er rimelig ligetil, da ryggen på stolen er formet som et Y. Den har et godt rygstød og er samtidigt meget bekvem. Ryggen er skabt ved dampning, og hver en del er håndlavet. Det smarte ved en Y-stol er, at man både kan sidde behageligt, hvis man sidder oprejst, men man kan også sagtens sidde komfortabelt, hvis man hellere vil læne sig mere tilbage. Det gør den også nem at indrette med. Du kan både købe stolen både som Original eller som Y-stol kopi fra 122design.

En stol skal ikke have en bagside. Den bør være smuk fra alle sider og vinkler

– Hans J. Wegner

Stolen der kom på det rette tidspunkt

Der er forskellige årsager til, at stolen er blevet et kæmpe hit. En af dem kan være, at danskerne efter anden verdenskrig havde brug for ro og stabilitet. Simpelheden i Y-stolen gav lige præcis dét i forhold til tidligere tiders robuste og kraftige møbler. Stolen er blevet Wegners mest berømte værk og det første produkt nogensinde til at blive fremstillet i masseproduktion. Den skandinaviske lette stil gik rent ind hos designinteressede, og den er stadig i dag en af de allermest populære stole.

Den berømte designer gik op i alle detaljer under konstruktionen af stolen. Under den lange produktionsproces før lanceringen i 1949, flyttede Hans J. Wegner sågar ind i Carl Hansens familiehjem på Fyn. Wegner, som selv var uddannet møbelsnedker, overvågede alle de små detaljer af færdiggørelse på fabrikken. Kun på den måde var han sikker på, at produktet var i top og præcis, som han ville have det.

Den ikoniske stol er en del af en større serie af kejser-stole, som Wegner fik inspiration til fra traditionelle kinesiske kejserstole. Stolen er et revolutionerende produkt på markedet, der har givet inspiration for utallige møbeldesignere efterfølgende. Man kan uden at tøve sige, at det er en ægte klassiker.

Hvordan fremstilles Y-stolen?

Der er omkring 100 produktionstrin til at fremstille stolen. Èt af dem er fletning af sædet, hvor der bruges omkring 120 meter papirgarn. Stolen består af 14 dele og kan fremstilles i 150 forskellige kombinationer. Hver eneste del er fremstillet med omhu og ingen detaljer bliver udeladt. Selv med den mindste fejl bliver stolen ikke solgt, hverken i forretninger eller e-handel.

Fletning af det unikke sæde med papirgarn

Den mest krævende del af stolens produktion, er uden tvivl vævningen af papirgarnet. De, der mestrer denne kunst har vævet tusindvis af sæder til den ikoniske stol i løbet af deres karriere. De ved, hvordan man kombinerer komfort og stil, som er kendetegnet for det klassiske design.

De som arbejder med at fremstille stolen er unikt engageret i processen, og stolen er blevet en del af deres liv. Væveren Benny har arbejdet med stolen i over 20 år, og har endda fået en tatovering af den unikke stol.

Hvilke materialer bruges der til Y-stolen?

  • Papirgarn – Hans J. Wegner begyndte at anvende papirgarn i 1949, fordi materialet er stærkt og holdbart. Der er et naturlig produkt som passer perfekt til stolens trækonstruktion. Papirgarnet kommer fra økologiske svenske skove. Det er dækket med voks, så sædet af stolen er modstandsdygtigt over for fedt og misfarvning. Papirgarnet findes i tre forskellige farver; sort, naturfarvet og hvid. Blegning og farvning udføres, før vævningen begynder.
  • Træ – Fordi træ er et naturligt råmateriale, kan farve og pigmentering forårsage en svag farveforskel på stolene. Man skal altid huske, at træets farve ændres gennem tiden, afhængigt af opbevaringsforholdene. Men dette er charmen og skønheden i at bruge naturlige råvarer. De mest anvendte træsorter til fremstilling af stolen er ask, bøg, eg, ahorn, valnød og kirsebær.
  • Lim, lak og farve – Til at holde stolens dele sammen, anvendes en stærk speciallim til træ. Der findes flere farvevarianter af stolen og den valgte farve bliver malet direkte på stolens trædele. For at give stolen glans og gøre den valgte farve resistent bruges en lakering. Dette er det sidste trin i den lange fremstillingsproces.

Hvordan plejer man stolen?

Den ikoniske Wegner-stol er lavet til at holde i generationer, og den siges at kunne holde i mere end 50 år. For at bevare den samme kvalitet, som da du først købte stolen, er det vigtigt at pleje den ordentligt. Fugtighed og dagslys er faktorer, som påvirker træets udseende. Den ideelle fugtighedsprocent ligger mellem 30% og 60%. Det er meget vigtigt ikke at sætte stolen tæt på varme steder, såsom i nærheden af et komfur eller en radiator. Det kan ødelægge træet eller farven.

Der kræves ikke megen vedligeholdelse af det vævede papirgarn. Dette er fordi Hans Wegner designede et sæde, der skulle kunne holde i årevis. Det anbefales ikke at rengøre sædet for ofte, men hvis du alligevel gerne vil friske sædet op, kan du tørre det af med en fugtig klud og farveløst sæbevand. Stærkt farvende væsker som rødvin og frugtsaft kan forårsage misfarvning af papirgarnet. Hvis uheldet skulle være ude, kan du forsøge at fjerne så meget væske som muligt, med en hårdt opvredet fugtig klud. Det er vigtigt ikke at gnide væsken ind i papirgarnet. Man skal aldrig anvende et opvaskemiddel på sædet. Undgå også at have helt nye og uvaskede jeans på uden at beskytte sædet. stof med kraftige farver, der ikke har været vasket, kan smitte af på sædet. For at undgå dette, anbefales det at anvende en pude eller en form for stofbetræk. Papirgarnet kan holde kvaliteten i årevis, men hvis det virkelig er nødvendigt, kan en uddannet håndværker erstatte eller reparere sædet.

Vedligeholdelserådene gælder ligegyldigt om du har en original eller en kopi af stolen. Materialerne, kvaliteten og holdbarheden er de samme, så der gælder derfor de samme regler.

Y-Stol Dimensioner

De præcise dimensioner for stolen er følgende:

  • Bredde : 55 cm
  • Højde : 75 cm
  • Dybde : 51 cm
  • Sæde højde : 45 cm

Det kan være godt at vide den præcise højde af stolen fx i forhold til at kunne købe et spisebord, der passer perfekt. Bredden er også vigtigt i forhold til de andre møbler man køber, så det hele kan passe sammen. Det nytter jo ikke man køber et spisebord, hvor man gerne vil have 3 stole på hver side, hvis der kun er plads til 2.

Forskellige fantastiske farver

Y-stolen kan fås i mange forskelige farverHer er en liste over de forskellige farver som xy kan bestilles i. Det er vigtigt at huske, at du kan kombinere træfarven med de tre forskellige papirgarn farver: sort, hvid og naturfarvet. Man kan være vældigt kreativ når man vil købe en xy. De mest populære farver for xy er sort, mørkeblå, hvid og naturfarvet.

Således kom hans designikon kommer i mange forskellige kombinationer og farver. Dette gør, at den stadig den dag i dag kan passe perfekt ind i de fleste hjem. Man skal dog ikke lade sig narre at det flotte og enkle design; det er nemlig ikke helt let at lave sådan en xy. xy består af omkring 120 meter papirgarn, der skal vikles om til sædet. Derudover består den af 14 forskellige dele, der kan kombineres på 150 forskellige måder – og hvis man blot laver en enkel fejl, kan man ikke sælge stolen bagefter. Den mest populære farve er i sort.

Stolens design-beskrivelse

Den ikoniske stol fra Wegner.Y-stolen er ikke til at tage fejl af. Den karakteristiske Y-form tilbyder et behageligt ryglæn og en god stabilitet.  Formen har tydeligvis inspireret stolens navn. Med en blød rund top, sin lette konstruktion og håndvævede papirgarn, tilbyder stolen sin bruger at kunne sidde i komfortable positioner. Den er derfor ideel som stol ved spisebordet eller som hvilestol. Den kan også bruges på kontoret eller entréen. Stolen er nem at flytte rundt med og er elegant i sit look. Derfor er den nem at flytte rundt med og skabe nye indretninger.

Hvor passer designet i dit hjem?

Det kan være lidt svært at forstå hvordan et designfra 1949 kan passe ind i dagens moderne hjem. Men den er faktisk lige så moderne nu som dengang. Det naturlige udtryk og elegante design, er blevet klassisk dansk og passer derfor ind i de flestes hjem. Ligegyldigt om du har mange designmøbler eller om dit hjem mest består af IKEA-møbler, så er der masser af muligheder for en fed indretning. Mange tror, at stolen kun kan anvendes rundt om et spisebord, men vær ikke bange for at eksperimentere med alle stilarter af stolen. Der  er mange kreative løsninger for at anvende alle farver og kombinationer. Nedenfor er der tre forslag til, hvordan man kan udnytte stolen i alle rum i et hus.

Nedenfor kan du se to eksempler på brugen af den flotte designerstol i hjemmet. Det første billede er et klassisk køkken, hvor stolen er brugt som spisebordsstol. Det andet billede er en farverig stol brugt på børneværelset som kontorstol. Der er uendeligt med fantasifulde og stilfulde måder at bruge stolen på.

                 Brug Y-stolen i børneværelset

Hvad kræves der for at samle stolen?

I begyndelsen blev alle delene af stolen fremstillet i hånden, men på grund af den seneste teknologiske udvikling, bliver der i dag brugt maskiner for at overholde nøjagtigheden i produktionen.  Man skal ikke lade sig narre af stolens enkle design og rene linjer. Produktionen omfatter over 100 trin, og der går mere end 120 meter papirgarn til at flette stolens sæde. Totalt tager det tre uger at fremstille en af de ikoniske stol på fabrikken.

Der er kun blevet foretaget mindre justeringer af det oprindelige stoledesign, siden stolen blev skabt for mere end et halvt århundrede siden.  Det har bidraget til, at stolen aldrig har haft utilfredse kunder, og at den siges at kunne holde kvaliteten i over 50 år. Stolen er blevet mere end blot et møbel, det er blevet et stilikon og et lille klassisk kunstværk i sig selv. Den er en del af samfundshistorien, den perfekte definition på en sand klassiker, som mange anser for at være tidløs.

Wegner’s Y-stole – verdenkendt i udlandet

Y-stolen i JapanI udlandet er Wegners stol også meget populær. Her bliver den kaldt ’The Wishbone Chair’. I Amerika er han af mange blevet udnævnt som en af de store personligheder, der for alvor satte gang i den danske modernisme. Det er dog ikke kun i USA, at Wegners stole er populære. I Vesteuropa og Asien er de også meget glade for hans fantastiske designs. En fjerdedel af dens årlige produktion er faktisk købt i Asien, og specielt befolkningen i Japan er meget glade for de klassiske og minimalistiske udgaver. Derudover er designet også at finde på diverse restauranter rundt omkring i verdenen. På billedet til venstre er det billede fra National Art Center i Tokyo, hvor det smukke dansk design er en del af indretningen.

Et sjov fact er, at stolene solgt i Asien ofte er i deres originalhøjde, mens de i Skandinavien er blevet lavet 2 cm højere for at tilpasse sig befolkningens gennemsnitshøjde. Der er også forskel på farverne som folk foretrækker. I Asien foretrækker de ofte de mørkere farver. I Skandinavien elsker folk generelt lyse og naturlige farver.

Special jubilæums udgave

I anledning af Hans J. Wegners 100 års fødselsdag i 2014 valgte producenten Carl Hansen & Søn at producere 4500 jubilæums stolen. Hver og en af dem var indgraveret med Wegners signatur. Desværre er det ikke muligt at få fat i dem mere, da de kun kunne bestilles den 2. april 2014.

Der er ingen tvivl om, at hans mageløse design har sat sit præg på hele verdenen. Det er en tidløs klassiker, som aldrig går af mode. Den er en fryd for øjet samtidig med, at den er bæredygtig og komfortabel. I sandhed en stol man altid kan være stolt af at eje.

 

Historie